søndag den 1. marts 2015

Denne blog vil berette om vores forestående tur til Brasilien

Rejsen beskrives sådan af Risskov Travel, som er arrangør af turen:

En rejse til det bedste af Brasilien med dansk rejseleder.


På denne rejse oplever du de største seværdigheder i fantastiske Brasilien. Rio de Janeiro er efter manges opfattelse verdens smukkest beliggende storby, og herfra går turen til de imponerende Iguazúvandfald og ”Djævlens Gab”, hvor vandet fosser ned i dybet. Vi flyver nordpå til Manaus i Amazonas og sejler til lodgen midt i junglen, hvor vi tager på alligatorjagt og fanger piranhaer. Brasiliens futuristiske hovedstad, Brasilia, gør indtryk, inden vi afslutter rejsen i Salvador da Bahia, som er landets første hovedstad med kolonitidsstemning, brasilianske rytmer og den smukke Allehelgensbugt.

Jeg vil gerne lave vores egen beskrivelse i en form for dagbogsfortælling, og den vil følge i de kommende indlæg.