Hjemturen forløb uden yderligere problemer. Der var dog meget ventetid både i Paris og Amsterdam. Kl 18.30 kørte vi ind i carporten efter en hjemrejsetid på i alt 50 timer - godt og vel med et døgns forsinkelse.

Her er hele vores gruppe samlet ved Iguacu

Det satte nu ikke nogen skår i glæden over en fantastisk god og oplevelsesrig tur. Vi var glade, for at det ikke var på udturen problemerne opstod.

Den øvrige del af gruppen kom hjem med 2 døgns forsinkelse.

Efter morgenmaden fortalte Germano, vores guide, at han i lufthavnen havde fået oplyst, at vi nok ville kunne komme af sted i løbet af dagen med to forskellige afgange med Air France, så vi aftalte, at spise en frokost i gaden og tage mod lufthavnen kl. 12. Da vi kom til lufthavnen var der alligevel ingen pladser på fly mod Amsterdam/Paris, så Germano måtte på arbejde igen.

Pludselig var der to pladser til Aalborg via Paris og Amsterdam, og da vi var de eneste der skulle til Aalborg, var valget om hvem der skulle af sted ikke så svært. Det tog dog nogen tid, at få billetterne på plads, og vi følte os ikke sikre før vi stod med billetterne i hånden. Herefter var der en time til afgang (16.55) så det blev lidt hektisk med check in og bording.

Sådan ser man ud, når man lige har fået besked på,
at der er fundet to flybilletter fra Rio til Aalborg

Vi fik ikke plads sammen i flyet, men det vigtigste var, at vi kom med......

Desværre for de øvrige i gruppen måtte de nok have endnu en overnatning i Rio. Vi er spændte på, at høre hvorledes deres hjemtur forløb.

Formiddagen til fri disposition. Hjemrejsen startede kl. 12.00 fra hotellet. Vi brugte tiden til en lidt senere morgenmad, til at pakke og til et par små traveture i nærområdet.

Der var et fantastisk folkeliv på den lille strand. Masser af boldspil, bl. a. En slags volleyball med to mand på hver banehalvdel. De måtte kun røre bolden med fødder, hoved og bryst, og det var facinerende at opleve deres engagement og deres færdigheder.

Kl. 12. gik turen mod lufthavnen i Salvador, hvor vi vi boardede flyet mod Rio - en tur på et par timer. Da vi havde fløjet omkring halvanden time, meddelte piloten, at han havde besluttet at returnere til Salvador på grund af tekniske problemer. Der var åbenbart noget i vejen med autopiloten og problemer med kommunikationsanlægget.

Piloten havde allerede fløjet mod Salvador i nogen tid inden passagererne blev orienteret, for vi landede allerede efter ca. 20 minutter. Vi havde godt nok undret os over, at vi gik ned i højde inden vi fik meddelelsen. Der var lidt panik i flyet, men landingen gik perfekt. Vi blev orienteret om, at en tekniker ville komme om bord og løse problemet, og at der ville gå nogle minutter inden vi var klar til afgang igen. Vi ventede i flyet i godt en times tid, inden vi fik besked på, at vi skulle skifte fly.

Der blev booket billetter hos et andet flyselskab, GOL, og vi kom til Rio med 5-6 timers forsinkelse. Vores KLM-fly var for længst fløjet, så vi måtte tage en minibus ind til Rio, hvor vi overnattede på hotel Imperial. Vi gik til ro ved et-tiden og var rimelig flade.....

Vi havde en aftale om, at vi kl. 10 ville få en opdatering på evt. hjemrejsemuligheder.

Efter morgenmaden kørte vi til havnen, hvor vi gik om bord på en skonnert, som sejlede os ud på Bahiabugten.

Vores skonnert klar til at sejle ud i Bahiabugten

Målet var en lille ø et par timers sejlads ude i bugten. Skonnerten kunne ikke lægge til land, så vi blev sejlet det sidste lille stykke ind til kysten.



Vi blev sejlet ind til den lille havn i mindre både

Det var forbudt at bygge på øen, men alligevel var der skudt nogle få huse op. Der var en fin strand og vandet var rigtig lækkert. Vi badede og solede os i et par timer. Vi havde taget badetøj på fra morgenstunden, og det tørrede rimelig hurtigt i det varme vejr. Der var de sædvanlige bussinesmen med de små håndbårne butikker.

 

Lystbåehavnen i Salvador

 Herefter sejlede vi til en lidt større ø, hvor vi skulle have vores frokost, og den blev indtaget i en lille strandrestaurant, som lå helt ud til vandet. Der var en fornuftig buffet, og vi fik vores sædvanlige øl/cola zero til.

 

De søde serveringspiger på restauranten

Det var også tid til en lille travetur på øen. Også lidt handel blev det til, idet vi købte nogle sneglehuse og et par tørrede søheste til ungerne, inden vi returnerede til fastlandet.

Om aftenen var vi til et show inkl. middag. Showet var meget afrikansk præget, med trommemusik dans og akrobatik. Det var lidt ensformigt, og ikke nær så flot som det show, vi så tidligere på turen, men ingen tvivl om, at truppens medlemmer kunne deres kram.
Sejlturen og solen havde givet os en god farve - næsten for god. Der måtte en del aftersun-lotion til for at dulme det rødmossede.

Hele dagen var afsat til en tur 110 km ind i Salvadors bagland. Vi besøgte et par mindre byer bl. a. Santo Amaro da Purificacao og Cachoeira. Vi så på det lokale fiske- og fødevaremarked. Det var masser af spændende fisk og smagsprøver på forskellige frugter. En specialitet på markedet var noget tobak rullet sammen som et langt tovværk og dyppet i en eller anden substans. Der kunne skæres små skiver af, og så kom der noget smulder, som kunne bruges som snus eller ryges.

Tobak i ruller på det lokale marked

Der er også nyslynget honning

Masser af forskellige tørrede fisk

 Frokosten blev indtaget på en hacienda, en stor bondegård, som lå rigtig flot på toppen af en bjergside. Udsigten var fantastisk og omgivelserne dejlige. Jeg fik fisk, bonito, med salat og ris - og selvfølgelig et drys maniokmel.

Udsigt fra haciendaen

Efter frokosten besøgte vi en tobaksfabrik, Dannemans, som åbenbart lavede fine håndrullede cigarer. Der var vel en 10 - 12 kvinder, som rullede cigarer, og vi fik en fin forklaring omkring alle processerne. Der var ikke den store afsætning på cigarerne, som kostede 75 brasilianske real (ca. 170 kr) for to stk. i en lille æske.

Cigarruller på Dannemanns

Herefter gik turen tilbage til hotellet - ca. et par timers kørsel.

Vi gik en lille tur ud ad strandpromenaden inden lige inden mørket faldt på. Det var dejligt at følge aktiviteterne på stranden, og vi nød den varme sommeraften.

Inden vi gik på værelset, købte vi lidt forsyninger af drikkevarer og spiseligt, som samtidigt blev et let aftenmåltid.

Hotellet er rimeligt og det ligger fint lige ud til en lille bugt med en dejlig sandstrand. Der er også WI-FI på værelset. Vi havde god tid fra morgenstunden, så der blev tjekket mailboks og nyheder inden afgang med bussen kl. 10.00.

Vores "private" strand i Salvador

Fort ved stranden

Salvador er meget afrikansk præget og 85 % af befolkningen har afrikansk islæt, så det præger kulturen.

Fra den gamle bydel i Salvador

Vi begyndte med en byrundtur i den gamle bydel, hvor der er flotte huse fra kolonitiden, katedraler, som var fantastisk flot udsmykket indvendigt, det gamle slavemarked og sluttede med det lokale marked med de traditionelle varer.

Lokale healere

Små dukker på det lokale marked i Salvador

Vi købte et par brasilianske landsholdstrøjer til ungerne. (Det regnede under den første del af vandreturen, men heldigvis havde vi vore paraplyer i rygsækken).

Gadekøkken i Salvador

 Herefter var der frokost. Betjeningen var rigtig dårlig, men maden god. Det startede med, at de slet ikke kunne finde ud af drikkevarerne til selskabet. Herefter gik der helt kuk i bestillingerne, så mange slet ikke fik det de havde bestilt, og der måtte efterbestillinger til, så de sidste måtte vente 20 minutter yderligere inden de fik deres mad. Vi fik en "guldfisk" med noget rejesovs og tilbehøret var ris og maniokmel. Det smagte rigtig godt.

Selv om der var kuk i bestillingerne blev vi flot modtaget.....

Helt komisk blev det, da regningerne kom. De kunne slet ikke finde ud af, hvem der havde fået hvad. Det var næsten tilfældigt hvad der stod på den regning de enkelte par fik. Vores var dog næsten korrekt, men der manglede dog en øl på den. Tjenerne måtte tilbage til kassen og få lavet korrekte regninger og afregningsprocessen tog en times tid. Det var næsten dagens mest underholdende indslag.
 

Vi tog den lokale bus hjem til hotellet. Vi gik en tur langs med stranden for at nyde dagens sidste solstråler. Vi kiggede efter fugle, og så faktisk flere arter.

Aftensmaden blev meget let: et par cola zero og nogle kiks. Mere kunne der faktisk ikke klemmes ned. Så var der dømt TV og afslapning.

Efter endnu en overdådig morgenbuffet begyndte vores udforskning af Brasilia, som er Brasiliens futuristiske og gennemdesignede hovedstad. Byen blev grundlagt i 1960 på et 1000 m højt plateau, som ligger midt i Brasilien. Vi havde ikke haft de store forventninger til dagen, men vi fik ret hurtigt ændret opfattelse. Dels var vores lokalguide, Maria, en fantastisk omsorgsfuld person, dels var hun utroligt godt inde i historien bag byen og dens bygninger. Så var hun også en god "fotoguide", som gav tips til rigtig gode billeder.

Der bor 600.000 mennesker i bykernen, som har form som et fly, og byplanlæggerne havde indtænkt store grønne arealer i centrum, og omkring disse pladser lå Operahuset, museer, præsidentpalads, parlament og regeringskontorer.

Kunstmuseet i Brasilia

Brasiliens parlament

Vi besøgte udenrigsministeriet, og så repræsentationslokalerne, som var meget minimalistisk indrettet og overalt beklædt med brasiliansk marmor. Der var integrerede havepartier, som var små kopier af forskellige dele af regnskoven.

Palácio do Planalto - Præsidentens arbejdskontor

Klimaet i Brasilia er godt og rimelig varmt hele året, så de fleste steder var der åbent ud til det fri, så der kunne komme gennemtræk, og derfor var det ikke nødvendigt med aircondition.

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

 

Vi besøgte et par moderne katedraler, som var ubeskrivelig flotte. De var begge tegnet af arkitekten Niemeyer og i en utraditionel stil.

Cathedral of Brasilia (arkitekten Niemeyer)

 

Church of Dom Bosco (katolsk)

Beboelsesområderne var lavet i klynger med 6 - 8 6-etagers boligblokke, som i deres midte havde friarealer med legepladser - og også indkøbsmuligheder. Biltrafikken var holdt væk fra disse områder.

Midt på dagen holdt vi en frokostpause i et churrascaria, hvor der var en kæmpe tag-selv buffet med salater, oste, tørret skinke, spegepølser, kartofler i forskellige varianter, sushi ......... Tjenerne kom ved bordene og serverede diverse grilludskæringer på spyd. Vi sluttede med kagebord, så alle var godt forspiste, da vi forlod restauranten. Herefter besøgte vi det lokale marked inden det kl. 17.00 gik mod lufthavnen, hvor der var afgang mod Salvador 19.17 - en flyvetur på 2 timer og 1120 km.
 

På fint hotelbesøg - Royal Tulip

Jeg bruger lidt af flyvetiden til at skrive på min blog, og nu glæder vi os til at komme frem til hotellet, Grande Hotel da Barra www.grandehoteldabarra.com.br efter en rigtig dejlig dag.

Alle indenrigsflyveture har været med TAM-airlines, og her har alt fungeret fint.

Det har regnet hele natten. Det er ikke for ingenting, det hedder regnskov.....



Hjemmelavede lyskilder på stierne



Her har vi så boet i Amazonas

















Det holdt dog op ed 8-tiden, så vi kunne gå til morgenmad i tørvejr. Vi har ingen aircon. Natten var varm og klam, så vi var rimelig svedige da vi vågnede op. Nå, pyt........ Et koldt styrtebad gør underværker.

Vores dejlige solterrasse

Kl 9.00 var der afgang mod Manaus. Båden var der til tiden, og vi racede af sted, og så undervejs et par delfiner på Amazonas. Bussen, som skulle bringe os til lufthavnen, stod klar og vi lettede mod Brasilia, som er Brasiliens hovedstad. Det er en tur på ca. 2000 km.

Vi fik det første indtryk af byen, idet vi fik en lille travetur i centrum, inden vi fandt den restaurant, hvor vi skulle indtage aftensmaden.

Centrum i Manaus

Vi fik 4 forskellige supper og derefter blev der serveret pizzastykker ved bordene. Tjenerne kom rundt med masser af forskellige slags. Jeg sluttede med et stykke bananpizza med kanel og ost. Det har jeg nu aldrig prøvet før, men det smagte faktisk ganske udmærket.

.... og en lokal øl går man aldrig forkert af .....

Vi tjekkede ind på et fint hotel: Hotel Saint Paul www.hotelstpaul.com.br ved 20-tiden. Dejligt med et varmt bad efter et par dage med kun koldt vand......

Vi var tidlig vågen, og jeg benyttede tiden inden morgenmaden til en fuglekiggetur. Der var rigtig mange fuglelyde, men det var utrolig svært at finde dem i det tætte løv, men under alle omstædigheder var det dejligt, med en lille frisk morgentur.

Om formiddagen gik vi en tur med lokalguiden på en junglesti. Han fortalte om skovens planter og træer. Mange af dem havde en medicinsk virkning. Vi så flere huler for amarillos og masser af huller for fugleedderkopper (Golias). Med en lang tynd pind kunne de med lidt held lokkes frem fra gemmestedet. De kunne blive op til 25 cm lange.

Fugleedderkop

Påklædningen blev anbefalet til lange bukser og kondisko - og strømper der kunne gå op om buksebenene. Vi fandt ud af, at det var en god ide, idet vi nogle steder kæmpede mod kæmpemyrer af den slags, som de indfødte indianere brugte ved mandomsprøver. Man kunne blive helt groggy ved bid fra dem, og der kunne gå op til 4 dage inden svien og ubehag var væk. Vi fik en del myrer på os, men var hurtige til at ryste dem af igen.

Det er forbavsende få fugle og dyr vi ser, men vi hører megen fuglekvidder.
 

Efter frokosten var der lige en times tid til hængekøjen, inden vi igen skulle på en sejltur på floden.

Sejltur på Amazonas

Der gik ikke længe inden det begyndte at regne, men heldigvis havde vi pakket både regnjakker og paraplyer i rygsækken. Vi sejlede ind ad nogle små flodveje og gik i land ved en lille indianerflække, hvor vi kom i tørvejr i det lokale beboerhus.

Fra det lokale beboerhus

Her var der en lille bar og mulighed for at købe lokalt fremstillede smykker, figurer og andre småting.

Lokalt fremstillede dukker

Vi købte 2 pusterør med pile til ungerne. De kostede 10 real pr. stk.

Så var det hjem i hytten og hænge tøj til tørre. I morgen tidlig går turen mod Brazil, så forhåbentlig er tingene blevet tørre inden da.

Efter morgenmaden tog vi straks til Manaus' havn, hvor vi kiggede lidt på et fiskemarked og nogle salgsboder, inden vi gik om bord i en lille båd, som skulle bringe os ud til lodgen, Amazon Village Jungle Lodge www.amazon-village.com.br .

 



Der var masser af frisk frugt på markedet

- og fiskearter, som vi ikke er vant til at se

 Båden, som vi sejlede med var nærmest en stor speedbåd med tag, og sejlturen tog en times tid

 

Her mødes Rio-Negro med Amazonas. De to floders
forskellige farver er skarpt adskilt

Lodgen var hyggelig, men rimelig primitiv i forhold til de hoteller vi tidligere har overnattet på. Frokosten var god med ris, pasta, salat, oksetunge og noget sammenkogt oksekød. Vi slappede af en times tid på hyttens terrasse, hvor der var en hængekøje og et par stole - dejligt med en lille lur i hængekøjen.....
 

Så er der dømt afslapning

Kl. 14.30 sejlede vi ud på Amazonasfloden, og bådføreren fandt et par gode fiskepladser, hvor vi skulle fiske efter piranhas/piratfisk. Vi fiskede en times tid på to forskellige fiskepladser. Agnen var små stykker oksekød. Jeg fangede, som den eneste i vores gruppe to fisk. De to bådførere fangede også et par stykker hver.

Efter fiskeriet besøgte vi en lokal "gummiproducent", han havde i hvert fald, nogle velvoksne gummitræer på sin jord. Han viste os, hvordan man skar riller i gummitræets bark, hvorefter gummien piblede frem og blev samlet op i en lille skål, som blev hængt op under rillen. Herefter blev gummien hærdet over noget varmt røg og blev til det, som vi kender som gummi. Han lavede herefter en fin lille fodbold, som fungerede ganske udmærket.

Der skæres riller i gummitræet,
og gummien opsamles



Her er jeg med dagens fangst - to piratfisk (piranha'er)

Medens vi så på gummiprocessen, blev vores piratfisk tilberedt i mandens køkken, så vi alle kunne få smagsprøver. Den smagte ganske udmærket, men der var meget ben og lidt kød.

Men alt i alt en rigtig god oplevelse. Der kom et par regnbyger undervejs, og vi havde selvfølgelig taget både paraply og regntøj op af rygsækken, men det var meget lummert, så det ødelagde ikke turen. Vi sejlede tilbage til lodgen, hvor der var aftensmad kl. 18.00.

Lokal hytte ved Amazonas

Efter mørkets frembrud var det ikke let at finde rundt i hytten, idet det kun var to små pærer til rådighed.

I spisesalen sad der en stor lodden edderkop - en  - som er en af de ufarlige.


Vores husven - en caraguejeira - er helt ufarlig

Lodgen's aftenbuffet

Efter aftensmaden var vi på en mørkesejltur på Amazonas. Vi ledte efter caimaner. Det var utroligt at vores skipper kunne finde rundt, idet vi sejlede langt ind i mangroven. Vi så nu ikke nogen, men vores skipper hoppede ud af båden, og han fangede en lille caiman, som vi fik lov at holde.

Bente med en lille caiman

Natturen tog to en halv time, og det var fantastisk at høre regnskovens mange lyde og se den sydlige nattehimmel.

Aftenstemning over Amazonas

Vi var trætte efter den dejlige dag, gik til køjs kl. 22.00 og faldt hurtigt i søvn til junglens "musik".



Efter en meget let morgenmad kørte vi mod lufthavnen (Foz do Iguacu Cantaratas) kl. 04.00 Det var godt nok tidligt...., og vi lettede præcis kl. 06.15 bound for Sao Paulo - en flyvetur på 1 time og 40 minutter. Sao Paulo var kun en mellemstation, inden vi  fløj videre mod Manaus. Det var endnu en flyvetur på små fire timer og en strækning på 2800 km. Brasilien er et kæmpe land.....

Det nybyggede stadion til fodbold VM, som nu står tomt......
 

 Vi ankom kl. 12.30 lokal tid og det gik lynhurtigt med at få fat i kufferterne og komme videre mod Manaus' centrum, hvor første stop var det gamle operahus, Teatro Amazonas. En utrolig flot bygning, der blev indviet i 1896. Bygningen blev præfabrikeret i England og Italien og alle elementerne sejlet til Manaus. På grund af gummiproduktion var det en storhedstid for byen.



Teatro Amazonas

Det gik hurtigt ned af bakke og i 1967 blev Manaus gjort til en skattefritaget industrizone for at vende udviklingen. Det har trukket store udenlandske firmaer til, bl. a. Lego.

Vi tavede lidt i centrum og kiggede på de gamle flotte huse, som dog godt kunne trænge til at blive shinet lidt op med noget maling.

På byens marked, Mercado Municipal, var der både grønsager, fisk og alt i indiansk håndværk.

Fiskene er lagt flot op

Fra fiskemarkedet i Manaus

Der var et leben af handel, støj og masser af forskellige dufte. Vi smagte forskellige frugter, købte nogle paranødder og et fiskeskæl fra en arapaima (arapaima gigas). Skællet var omkring 6 cm og kan bruges som neglefil. 

Fiskeskæl/neglefile til salg

Jeg købte et bælte og også lidt vand, inden vi tog til hotel Go Inn Manaus www.atlantichotels.com.br/hotel/manaus/go-inn-manaus. Det var godt med lidt afslapning på hotellet.

Kl. 19.00 var der spisning ude i byen på en fiskerestaurant, hvor vi spiste en lokal fisk fra Amazonas, tambaqui, som kan blive op til 1 m og veje omkring 40 kg. Det var en rigtig lækker fisk - og så var der den flotteste udsigt over pladsen ved operahuset.